Hvordan bliver man økonom?

Synes du finans og økonomi er spændende? Kunne du tænke dig at arbejde med finans, analyser og strategisk planlægning indenfor erhvervslivet eller det offentlige? Så er arbejdet som økonom måske noget for dig.

I denne artikel kan du læse lidt mere om, hvordan du bliver økonom, og hvad jobbet egentlig indebærer.

Revisor Regnskab Tal Matematik Lommeregner
En økonom løser opgaver indenfor både det offentlige og private med budget, regnskab, økonomistyring og finansiering. At være “økonom” er en bred betegnelse for at arbejde med penge.

Hvad laver en økonom?

En økonom arbejder med følgende funktion:

  • Foretager økonomistyring og økonomisk planlægning
  • Planlægger afsætning, markedsføring, logistik og indkøb
  • Yder regnskabsmæssig assistance
  • Støtter ledelsen med relevant økonomisk information og strategisk rådgivning
  • Arbejde med finansering, herunder aktier og obligationer
  • Samarbejde med banker og andre finansielle institutioner i forbindelse med økonomisk styring
  • Benytter typisk IT værktøjer som økonomistyring, regneark og finansielle løsninger som en del af arbejdet

At være økonom er en bred sproglig betegnelse for at arbejde med penge og økonomi. Jobbet kan både have en meget teoretisk eller praktisk dimension afhængig af ansættelsesstedet.

Hvordan bliver jeg økonom?

At være økonom er en bred betegnelse for, at man arbejder med økonomi, penge og finans – ikke en beskyttet titel. Man kan derfor være “økonom” på mange måder. Det er dog alligevel typisk, at en økonom er en person, der har en kandidatgrad indenfor økonomi.

  • Man kan gøre kalde sig “økonomen” i den lokale forening, hvis man bare styrer beholdningen. I denne forstand kan man godt være autodidakt økonom.
  • Søger man job som økonom er det dog helt typisk, at du har en uddannelse, der kvalificerer dig til jobbet. Her er der en række forskellige retninger, man kan tage.
  • Først skal man overstå det gymnasiale niveau: Du skal først have en gymnasial uddannelse enten ved STX (almindelig studentereksamen), HF, HHX eller HTX. En anden mulighed er, at du er gået handelsvejen med en EUX og fx. en elevplads.
  • Herefter kan du tage en relevant økonomisk uddannelse på enten erhvervsuddannelserne, handelshøjskolen eller universitetet:
  • Erhvervsuddannelserne: Det er muligt at tage mange kortere uddannelser (2 år) og professionsbachelorer (3,5) i økonomi, f.eks. som Financial Controller, Finansøkonom, Logistikøkonom, Økonomi & Handel etc.
  • Universitet: En bachelor i erhvervsøkonomi eller nationaløkonomi samt evt. overbygning med en kandidatuddannelse giver ret til titlen “cand.merc.” eller “cand.oecon.”, som er den typiske betegnelse for en “Økonom”. Det tager cirka 5-6 år.
  • Handelshøjskole: En erhvervsøkonomisk efteruddannelse (HD) eller en bachelor i erhvervsøkonomi og evt. også kandidatgrad giver tilsvarende muligheder.
  • Det er også muligt at avancere til stillingen som økonom uden egentlig at have en uddannelsesmæssig baggrund indenfor økonomi. Det kan fx. være gennem ansættelse i en bank eller et forsikringsselskab, eller ganske enkelt gennem personlig udvikling og karriere.

Der er mange muligheder for job som økonom, og det er een af de mest alsidige felter, der findes, måske sammen med en uddannelse indenfor IT.

Gode links

Gode links til hvordan man bliver økonom:

Mere du kan blive

2 Kommentarer

  1. En økonom er vel definitorisk en person, der har løst økonomi på universitetet? Dvs. er eksempelvis cand.polit (Københavns Universitet) eller cand.oecon (Aarhus universitet). Hermed forstås altså nationaløkonom.
    Synes det er underligt det ikke er nævnt når de øvrige beskrevne uddannelser er finansøkonom eller erhvervsrettet.
    Når man omtalte “økonomer” i den offentlige debat beskriver det jo kun folk, der har et speciale indenfor nationaløkonomi. Derfor en lidt underlig beskrivelse af måden at blive “økonom” på er igennem en professionsbachelor.

    • Hvor har du fundet den definition på begrebet, du henviser til? Artiklen beskriver jo, at titlen ikke er beskyttet, men at den typisk bruges omkring en person, der har en kandidatgrad indenfor økonomi. Det gælder i øvrigt også cand. merc. – erhvervsøkonomer. Nationaløkonomer har ikke patent på betegnelsen “økonom”.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *