Kunne du godt tænke dig at arbejde med dit fag og give noget videre til de studerende? Kan du se på tingene objektivt og vurdere kompetencer og opgaver? Så er det måske noget for dig at blive censor. Her kan du læse mere om, hvordan man bliver censor, og hvad det egentlig indebærer.
Hvad laver en censor?
Censorens funktion er følgende:
- Repræsenterer undervisningsministeriet og sørger for, at tingene foregår korrekt
- Deltager i eksaminationen overfor den studerende
- Giver supplerende spørgsmål til lærerens eksamination, hvis det er nødvendigt
- Holder ofte styr på tiden
- Diskuterer og vurderer hvilken karakter, den studerende skal have
- Fastsætter den endelige karakter i tilfælde af uoverensstemmelse mellem eksaminator og censor
- At være censor er et bijob: Censorer har et andet job ved siden af, typisk enten som underviser eller i erhvervslivet.
Hvordan bliver man censor?
At blive censor afhænger af, hvilken type uddannelse, du vil være censor på. Men der findes generelt to typer af censorer:
- Mulighed 1: Du kan enten blive censor ved at være lærer / underviser i det samme fag, men for en anden klasse eller fra en anden skole.
- De forskellige uddannelser kan have forskellige krav til, hvornår og hvor meget du skal have undervist.
- Det er typisk uddannelseslederen, der indstiller en lærer til at blive censor.
- Mulighed 2: Eller du kan blive erhvervscensor, også kaldet aftagercensor, hvis du arbejder i et firma eller et sted, der potentielt kan være aftagere af de kandidater, som uddannelsen producerer. De fleste uddannelser benytter sig af erhvervscensorer.
- Begge slags censorer er typisk optaget i et censorkorps på den givne uddannelse. Censorer udtrækkes / tilspørges så fra dette korps om de er ledige til bestemte eksaminer.
For at blive censor skal du optages i et censorkorps.
- Optagelser til forskellige censorkorps afhænger af uddannelsen, men foregår typisk i en cyklus på 4 år, hvor man skal ansøge op til en frist, og så er beskikket censor i en periode på 4 år. Herefter skal man ansøge igen.
- Du skal derfor søge på den konkrete uddannelse, du ønsker at være censor på, f.eks. “censor til folkeskolen” på google
- De enkelte universiteter og uddannelser har typisk deres egne censorsekretariater, hvor ansøgning og udvælgelse foregår.
Eksempler på censorkorps:
- Universitetsuddannelsernes censorkorps (Uddannelsesministeriet)
- Folkeskole censor (Undervisningsministeriet)
- Professionshøjskolernes censorsekretariat (censor-it.dk)
- Erhvervsøkonomiske uddannelser (censorerne.dk)
- Erhvervsakademiernes Censorsekretariat (censorsekretariatet.dk)
- Ingeniører (Censornet)
- Gymnasiet (Gymnasieskolen.dk)
