Drømmer du om at blive læge med dyb viden indenfor et særligt felt; så er det speciallæge-faget, du skal se nærmere på.
I denne artikel kan du læse om, hvordan man bliver speciallæge, hvor lang tid det tager. Du kan også læse, hvilke 38 specialer, du kan vælge imellem.
Hvad er en speciallæge?
En speciallæge er en læge, som er
- Specialiseret indenfor et bestemt medicinsk felt
- Har en baggrund som læge (Se: Hvordan bliver jeg læge?)
- Har gennemført en uddannelse i et af de 38 specialer, man kan vælge i Danmark (se liste nedenfor)
Som speciallæge kan du både være ansat i eller have egen speciallægepraksis, eller arbejde på et hospital eller i en privatklinik som speciallæge.
Hvordan bliver man speciallæge?
En speciallæge er en uddannet læge, der uddanner sig videre indenfor et bestemt medicinsk felt
- Du skal først have en gymnasial uddannelse
- Dernæst skal du være uddannet læge (se Hvordan bliver jeg læge?). Uddannelsen tager 6-7 år.
- Vil du være speciallæge, skal du søge optagelse i en af de mange specialeretninger indenfor 4 år efter, at du har afsluttet klinisk basisuddannelse
- Selve uddannelsen som speciallæge består i obligatorisk teori, generelle kurser og specialespecifikke kurser. Uddannelsen består af 12 måneders introduktionsansættelse og hoveduddannelsesforløb på 4-5 år. Det tager altså omkring 6 år at blive speciallæge efter endt lægeuddannelse
- Samlet set tager det altså 12 år at blive speciallæge
- Når du har gennemført speciallægeuddannelsen skal du søge om speciallægeanerkendelse
- Herefter kan du blive ansat i en speciallægepraksis, starte din egen eller arbejde på et hospital.
- Der er også rig mulighed for en international karriere, da specialerne er anerkendte i de fleste lande.
Hvilke slags specialer kan jeg læse som speciallæge?
Der findes 38 målbeskrivelser for medicinske specialer i Danmark lige nu:
- Almen medicin – praktiserende læge i egen praksis
- Anæstesi (narkose)
- Arbejdsmedicin (Stress, angst, overbelastning)
- Børne- og ungdomspsykiatri
- Dermatologi og venerologi (hud, kønssygdomme) – Se hvordan
- Diagnostisk radiologi (røntgen og anden gennemlysning)
- Endokrinologi (hormon og kirtler)
- Geriatri (ældre)
- Gynækologi og obstetrik (fertilitet mm.)
- Hæmatologi (blod)
- Infektionsmedicin
- Kardiologi (hjertelæge)
- Karkirurgi – Se hvordan
- Kirurgi / Abdominalkirurgi / Gastroenterologi (mave, tarm, lever/galde, milt mv) – Se hvordan
- Klinisk biokemi
- Klinisk farmakologi (lægemidler)
- Klinisk fysiologi og nuklearmedicin
- Klinisk genetik
- Klinisk immunologi (immunforsvar)
- Klinisk mikrobiologi
- Lungemedicin
- Medicinsk gastroentologi og hepatologi (mave, tarm, lever) – “leverlæge”
- Nefrologi (nyre)
- Neurokirurgi (hjerne og ryg kirurg) – Se hvordan
- Neurologi (nervelæge) – Se hvordan
- Oftalmologi (øjenlæge)
- Onkologi (kræft)
- Ortopædkirurgi (fødder, ben, hofter) – Se hvordan
- Patologisk anatomi (celler)
- Plastikkirurgi – Se hvordan
- Psykiatri – Se hvordan
- Pædiatri (børnelæge) – Se hvordan
- Retsmedicin
- Reumatologi (Gigt)
- Socialmedicin/Samfundsmedicin (administration)
- Thoraxkirurgi (hjerte og lunger) – Se hvordan
- Klassisk thoraxkirurgi (overkrop)
- Urologi (kønsdele)
- Øre-næse-hals-kirurgi
