Danmarks enkleste guide til alt, hvad du kan blive

Karriere & Job

Hvordan bliver man erhvervsøkonom?

økonomi finans tal

Synes du finans og økonomi er spændende? Kunne du tænke dig at arbejde med finans, analyser og strategisk planlægning indenfor erhvervslivet? Så er arbejdet som erhvervsøkonom måske noget for dig.

I denne artikel kan du læse lidt mere om, hvordan du bliver erhvervsøkonom, og hvad jobbet egentlig indebærer.

Revisor Regnskab Tal Matematik Lommeregner

En erhvervsøkonom løser opgaver indenfor organisation, afsætning, regnskab, økonomistyring og finansiering i mange forskellige typer virksomheder.

Hvad laver en erhvervsøkonom?

En erhvervsøkonom arbejder med følgende funktion:

  • Foretager økonomistyring og økonomisk planlægning
  • Planlægger afsætning, markedsføring, logistik og indkøb
  • Yder regnskabsmæssig assistance
  • Støtter ledelsen med relevant økonomisk information og strategisk rådgivning
  • Arbejde med finansering, herunder aktier og obligationer
  • Samarbejde med banker og andre finansielle institutioner i forbindelse med økonomisk styring
  • Benytter typisk IT værktøjer som økonomistyring, regneark og finansielle løsninger som en del af arbejdet

En erhvervsøkonom er typisk ansat i større private virksomheder eller offentlige institutioner eller banker.

Hvordan bliver jeg erhvervsøkonom?

At bære titlen erhvervsøkonom ses ofte brugt på to måder.

  1. Enten er det en titel, der kræver, at du har den rette certificering. På engelsk hedder det en “Certified Business Economist“. Det indebærer typisk ca. 6 års erhvervsøkomisk uddannelse + certificering
  2. Eller er det en lidt bredere betegnelse for en person, der har taget en erhvervsøkonomisk uddannelse på kandidatniveau, fx. Cand. Merc.

Vejen til at blive erhvervsøkonom er i begge tilfælde nogenlunde den samme.

  • Gymnasie: Du skal først have en gymnasial uddannelse enten ved STX (almindelig studentereksamen), HF, HHX eller HTX. En anden mulighed er, at du er gået handelsvejen med en EUX og fx. en elevplads.
  • Herefter skal du tage en relevant økonomisk uddannelse på enten handelshøjskolen eller universitetet:
  • Universitet: En bachelor i Almen erhvervsøkonomi (HA) samt evt. overbygning med en kandidatuddannelse i erhvervsøkonomi  (cand.merc.) tager cirka 5-6 år
  • Handelshøjskole: En erhvervsøkonomisk efteruddannelse (HD) eller en bachelor i erhvervsøkonomi og evt. også kandidat
  • Dansk Merkonomforening etablerede i 1986 certificieringen “erhvervsøkonom”.
  • Man kan altså kalde sig erhvervsøkonom, hvis man har den rette uddannelse svarende til Certified Business Economist, men også hvis man generelt har en kandidatgrad i erhvervsøkonomi.

Efter endt uddannelse kan man videreuddanne sig med yderligere specialisering fx. eller ph.d. grad som fx. dr. merc.

Gode links

Relevante links til hvordan man bliver erhvervsøkonom:

Mere du kan blive

  1. Avatar

    Erhvervsøkonom Ole K. Ersgaard MDM, PD

    I 1986 blev begrebet erhvervsøkonom defineret og dermed gjort identificerbart af Dansk Merkonomforening qua betegnelsen Erhvervsøkonom MDM.

    Betegnelsen dækker en omfattende erhvervsøkonomisk vekseluddannelse af minimum 6 års omfang og kræver herudover, at den pågældende har kunnet leve op til de meget høje krav som certificeringsprocessen kræver.

    Certificerede personer dækker et bredt udsnit af erhvervsudøvere eksempelvis virksomhedsledere, selvstændige, fagdirektører, ejendomsmæglere, investeringsrådgivere og virksomhedskonsulenter.

    At andre forsøger at drage fordel af denne attraktive betegnelse – v/at anvende “erhvervsøkonom” el. andre tilsnigelser – svarer derfor til, at man i princippet udgiver sig for at være direktør uden at have et gyldigt cvr-nummer at henvise til.

    Man skal derfor ALTID – i egen interesse – kræve dokumentationen fra Dansk Merkonomforening for personer, der hævder at de er “Erhvervsøkonom”.

    Ole K. Ersgaard
    er bl.a. uddannet Erhvervsøkonom MDM (1986) og PD (2007)

Skriv din kommentar