Hvordan bliver man kloakmester?

Kunne du tænke dig at arbejde med forsyning til huse og deres spildevand? Kan du klare et fysisk men også spændende og udfordrende job? Så er jobbet som kloakmester måske noget for dig. Her i artiklen kan du læse mere om, hvordan man bliver kloakmester, og hvad arbejdet som kloakmester går ud på.

kloak
En kloakmester arbejder med kloakering, dvs. rør til spildevand fra boliger.

Hvad laver en kloakmester?

En kloakmester er autoriseret til at arbejde med boligers kloakering:

  • Arbejder med afløbsinstallationer under terræn, dvs. fra boligens vask, bad og toilet og videre ud i jorden. 
  • Dimensionerer, projekterer og udfører installationerne til spildevand, regnvand og drænvand, inkl. rørlægning
  • Finder fejl på gamle ledninger og at rense og reparere defekte systemer.
  • Opsætter nye elementer som rottespær o.l. på gamle installationer
  • Administrativt arbejde (regninger, bestillinger, kunde-emails osv)

En kloakmester er typisk ansat i eget eller mindre kloakmesterfirma, men kan også være tilknyttet en byggeentreprenør.

Hvordan bliver man kloakmester?

For at bruge titlen “kloakmester” skal man have den nødvendige autorisation fra Sundhedsstyrelsen

  • Kloakmester er en specialuddannelse eller en række AMU kurser, du kan tage
  • Du skal i forvejen være uddannet VVS-installatør, bygningskonstruktør, struktør eller murer eller have 2 års lignende relevant erhvervserfaring
  • Uddannelsen til kloakmester kan tages på Dansk Teknologisk Institut og andre uddannelsessteder som Aarhus Tech, EUX og andre tekniske skoler
  • Uddannelsen består af både en teoretisk og praktisk del og koster i omegnen af 60.000 kr. Det kan tages som aftenkursus sammen med, at du har et andet arbejde. AMU kurserne tages enkeltvist med varierende priser.
  • Herefter kan du gå til kloakmestereksamen og derefter søge om autorisation hos Sundhedsstyrelsen
  • Når denne er godkendt kan du kalde dig autoriseret kloakmester.

Hvilke emner lærer man om som kloakmester?

De forskellige elementer i uddannelsen giver dig kompetencer i og forståelse for anvendelse og afledning af regnvand, kloakservice i autoriseret virksomhed, udskilleranlæg, kloakering i det åbne land, landbrugets driftsbygninger og pumpeanlæg. Du lærer også om projektering og dimensionering, aut. kloakmesterarbejde, lovgrundlag, el-udstyr og rottespærrer.

Gode links

Mere du kan blive

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *