Har du sans for farver, stil og kvalitet? Kan du lide at få ting til at spille i en flot tilstand, når du maler dem? Så er det måske bygningsmaler, du skal være. Her i artiklen kan du læse mere om, hvordan man bliver maler, og hvad arbejdet som bygningsmaler egentlig går ud på.
Hvad laver en maler?
En maler – også kaldet en bygningsmaler – udfører følgende opgaver:
- Maler murværk, træ, beton og metal både indeni og udenpå alle slags bygninger
- Afdækning og klargøring før malerarbejdet
- Reparerer huller, laver fuger og genetablerer skader på vægge og træ
- Foretager oprydning og færdiggørelse efter sit arbejde
- Benytter forskelligt malerudstyr fx. pensler, ruller og sprøjteudstyr
- Rådgiver kunderne om valg af produkter
- Har god farve- og stilsans og går op i kvalitet. En rigtig maler sjusker ikke.
- Har kendskab til både klassiske og nye malerteknikker og malingsprodukter
En maler er typisk ansat i et malerfirma, men kan også være tilknyttet en større institution eller entreprenør.
Hvordan bliver man maler?
At blive maler er en af de faglærte uddannelser. Det er ikke en beskyttet titel, så man kan i princippet kalde sig maler, hvis man arbejder med at male på fuld tid, men langt de fleste malere har en uddannelse.
- Du skal have en god farve- og stilsans
- Du skal have en 9. klasses folkeskoleeksamen
- Erhvervsuddannelsen som bygningsmaler kan tages på ca. 20 erhvervsskoler i hele landet og tager 4 et halvt år. Det kan reduceres med et år, hvis du har en gymnasie, HF eller EUX. På uddannelsen har man om fag som farvelære, optegning, materialelære, opmåling og matematik.
- Uddannelsen veksler mellem skoleophold og praktik i et malerfirma, hvor du bliver malerlærling. Du får elevløn under hele uddannelsen.
- Efter endt uddannelse kan du kalde dig uddannet maler og søge relevante jobs.
- Udviklingsmuligheder: Nogen malere starter senere deres eget firma, mens andre går over i butiksfaget eller i produktionen af maling.
Gode links
- Bygningsmaler (Uddannelsesguiden)
- Bygningsmaler uddannelsen: fx. RTS eller Aarhus Tech
- 10 typiske malerfejl – sådan undgår du dem (Gørdetselv.dk)