Hvordan bliver man naver?

Er dine hænder sat rigtigt på fra Guds hånd, og drømmer du om et rejsende liv i udlandet, hvor du lever af dit håndværk; så er det traditionsrige fag som ‘naver’ måske noget for dig. Her kan du læse, hvordan du bliver naver, og hvad det egentlig vil sige.

Hvad er en naver?

To_navere_wikimedia_org
En naver er en rejsende håndværkssvend fra Skandinavien. På billedet er vist to tyske Wandergesellen, de tyske rejsende svende, i deres “kluft”.

En “Naver” (eller mere korrekt “Nav”) er kort for “Skandinav” og er en rejsende håndværkssvend. Traditionen stammer helt tilbage fra middelalderen, hvor man som håndværker rejste til udlandet for at dygtiggøre sig. De rejste ofte til fods med stav og deres værktøj i en vadsæk, og opholdet i udlandet kaldes at “være på valsen”.

En naver er altså en udlært håndværker, der drager rundt i udlandet og laver forefaldende arbejde indenfor sit fag.

Navere gik i storhedstiden pænt klædt for at skille sig fra vagabonderne. De tyske af slagens går ofte med hat, som symboliserer naverens frihed, og et slips med nål signalerer, hvilket håndværkerlaug, man er en del af.

Udover dragten har navere en række regler og traditioner

  • Man må ikke opholde sig på samme sted i mere end 6 måneder
  • Man skal være væk fra sit hjemland og må ikke komme nærmere end 50 km
  • Offentlig transport er tilladt, men ikke velset på kortere strækninger. En naver bør være til fods
  • En naver bør bære sin dragt i udlandet for at vise sin sociale status og sit laug

“Navere” er fra Skandinavien, men andre lande har lignende traditioner. I Tyskland hedder de “Wandergesellen” og har deres egne laug med en lang historie. De blev blandt andet forfulgt af Hitler, fordi de under hans styre nægtede at ændre deres beklædningsregler.

Naverklubber og navere – forskellen

  • Klubber: Der findes 25 naverklubber i Skandinavien. Disse “huler” holder traditionerne i hævd, har klubmøder og byder rejsende håndværkere fra andre lande velkommen
  • Optagelse: For at blive medlem af en af disse skal man have været i udlandet i et eller flere år. Der er ikke krav om, at man har været på “valsen” fra et laug eller har et svendbrev, blot at man har arbejdet i udlandet.
  • Rigtige navere, dvs. rejsende håndværkssvende fra Skandinavien fra et laug, findes der strengt taget meget få af tilbage, måske kun et par stykker. Det skyldes, at der ikke længe findes skandinaviske håndværkerlaug, der sender på valsen. Der findes dog tyske laug præsenteret i Danmark.
  • På må og få: Tager man rundt med sit fag i en “kluft” eller anden dragt uden at være sendt fra et laug siges man blot at være “vildtrejsende”

Hvordan bliver man så naver?

Hvis der ikke findes Skandinaviske laug, der sender på valsen, hvordan bliver man så naver?

  • Vil man være rigtig “naver” i dag skal man sendes ud via et af de tyske laug, altså være skandinaver, uddannes i sit fag herhjemme, søge optagelse i et tysk laug, og udsendes på valsen herfra. Der findes en håndfuld i Danmark.
  • Kun disse vil med rette kunne kalde sig rigtige “navere”, og derfor findes der meget få af disse.
  • I tyskland findes der omkring 600 Wandergesellen og som sagt kun et par rigtige “navere” altså aktivt rejsende i dag
  • Det er altså i praksis ikke muligt at være rigtig “naver” mere, men man kan stadig søge optagelse i en klub.

For mere information, se Facebook – Navercamp de vandrende håndværkere

2 Kommentarer

  1. hey
    jeg kunne godt tanke mig en kontakt paa en rigtig naver som ikke har rejst under den tyske tradition.
    hvis det kan lade sig gore gerne i det syd danske.
    W. frd zi. Mikkelsen soren

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *