Sådan får du styr på dine kreditkort og undgår unødvendige udgifter

Ud af Danmarks befolkning, har mere end 2 millioner et eller flere kreditkort til rådighed og en stor del af dem, er faldet for fristelsen og har svunget kortet, selvom det slet ikke var nødvendigt. Det er fristende at vide, at selvom kontoen er tom eller ikke har nok penge, til at man kan købe det man lige har lyst til, at man bare kan hive kreditkortet op ad lommen og betale for det man gerne vil have. Unødvendige udgifter har vi alle sammen, også dem af os, der ikke har et kreditkort, men det kan være en rigtigt god idé, at sætte sig ned og danne sig et overblik over ens forbrug, så det ikke går i den helt forkerte retning. Skal man så slette kredittkort og leve uden? Ikke nødvendigvis. Det handler blot om at sørge for, at man bruger sit kort med omtanke og holder de unødvendige udgifter på et minimum. Hvordan gør man så det? Dette kan du få svar på, ved at læse med i resten af denne artikel.

Er det overhovedet nødvendigt med et kreditkort?

Som allerede nævnt, så har mere end 2 millioner danskere et eller flere kreditkort, så man kan godt argumentere for, at der rent faktisk er et behov, men er det virkelig nødvendigt at have et kreditkort? Hvis man skal se helt nøgternt på det, så nej, selvfølgelig er det ikke en nødvendighed, men omvendt, så kan det at have et kreditkort være med til, at give mere tryghed i hverdagen. Det, at man ikke står på Herrens mark, hvis en uforudset udgift skulle opstå giver ro i sindet, hvilket er fordelagtigt i en tid, hvor priserne bare stiger og stiger.

Det kan også være en god ting at have et kreditkort, hvis man ofte er ude at rejse, hvad end det er i forbindelse med ens arbejde eller fordi man elsker at komme ud og opleve verden, og derfor prioriterer det højt. Mange kreditkort kommer nemlig med store fordele for rejsende, i form af forsikringer, lave gebyrer ved brug i udlandet, samt adgang til lounges. Igen, så er det ikke en nødvendighed som sådan, men der er ingen tvivl om, at det kan være med til at gøre det hele lidt mere behageligt, når man ved, at man får det meste ud af det.

Hvorfor have flere kreditkort?

Der vil nok være en del der undrer sig over, hvorfor nogle mennesker føler, at det er nødvendigt at have flere kreditkort til rådighed, men oftest findes der et naturligt svar på dette. Mange har et personligt kreditkort, men også et kreditkort i forbindelse med deres arbejde, som de kan bruge på arbejdsrelaterede udgifter. Der findes dog også nogle, som har flere kreditkort til rådighed, for de forskellige kreditkort kommer med forskellige fordele. Det kan være f.eks. de fordele for rejsende, som vi allerede har beskrevet ovenfor. Men der findes også andre fordele, som kan gøre det fordelagtigt, at have flere kreditkort til rådighed.

De fleste kreditkort i dag, kommer med forskellige loyalitets- og belønningsprogrammer, men ikke alle kort tilbyder de samme programmer. Hvis man virkelig går op i at få noget ud af at have sit kreditkort, kan det derfor være fristende at have flere forskellige til rådighed, for at få de flest mulige fordele. Om det er rejsefordele, forsikringer, Cashback eller blot lave gebyrer, så får man kun adgang til alle fordele, ved at have flere forskellige kreditkort, men som vi nævnte i forrige afsnit, er det ikke en nødvendighed, men bare noget der er rart at have.

Har du mange unødvendig udgifter?

Er du en af dem, der svinger kreditkortet lidt for tit og egentlig ikke har det så godt med det, så er det nu du skal spidse ører. Selvom man måske har råd til det, i form af en indkomst der er højere end gennemsnittet, så er unødvendige udgifter nu en gang unødvendige udgifter. Med andre ord, penge, der ikke er noget som helst behov for at bruge. Det kan godt være, at man føler at man blot forsøder tilværelsen lidt, men hvorfor kan man ikke gøre det for ens egne penge – altså penge man selv har tjent? Der er ingen tvivl om, at der findes situationer hvor det kan være nødvendigt at svinge kortet, men for at købe lidt mad til turen? Nej, vel.

Hvis man har et overforbrug og dermed et forbrug der indebærer unødvendige udgifter, så kan det lede til en form for uansvarlighed, som kan være svær at komme af med igen. Man vender sig simpelthen til en livsstil, hvor man bruger penge blot fordi man kan. Det kan godt være, at det virker mens man tjener gode penge, men hvad sker der så, hvis man pludeslig ikke tjener gode penge? Dårlige vaner kan være svære at bryde, når man først har vænnet sig til dem og de er gået hen og er blevet en integreret det af ens livsstil og overbevisning. Derfor bør man altid tænke over, om det også virkelig er nødvendigt at bruge sit kreditkort.

Få styr på dine udgifter og dine kreditkort

Er man ligeglad med udnødvendige udgifter og føler at man har fuldstændig styr på det, så er der faktisk ikke rigtigt nogen grund til at læse videre herfra, men hvis man godt selv ved, at man nok er lidt for glad for at købe random ting man egentlig ikke har brug for og bruger sit kreditkort til det, så bliv lige hængende lidt endnu. For at få styr på sine udgifter og dermed nedbringe de mest unødvendige af dem, er det vigtigt at man først får dannet sig et overblik over, hvad man faktisk bruger kreditkortet på. Er det snacks, gadgets eller noget helt tredje? Ved at have et fuldt overblik, er det lettere at gøre op med sit unødvendige forbrug.

Det kan være man har skabt en vane med at man lige skal have en fransk hotdog på vej hjem fra job eller måske en kaffe fra Starbuck på vej på job. Hvis det er her, man primært har sine unødvendige udgifter, så kan det være, at man måske skulle overveje at brygge en god kop kaffe hjemmefra og have en pakke kiks liggende i bilen, og finde en anden vej til og fra arbejde. Det betyder selvfølgelig ikke, at man aldrig kan køre forbi tanken på vejen hjem, hvis man virkelig har lyst til det, men det kan være en god idé at sætte forhindringer op og på den måde skære lidt ned på forbruget. Uanset, så sørg for at få overblik over udgifterne.

Måske du skal overveje et debetkort?

Der findes også nogle af os, som er ovre i en helt anden grøft, når det kommer til forbrug og unødvendige udgifter. Nemlig dem, som simpelthen ikke kan styre det, at have et kreditkort. Det kræver nemlig en høj grad af modenhed og ansvarlighed, at have et eller flere kort til rådighed i sin hverdag. Hvis man ikke har den disciplin, så er det ikke en særligt god idé, at man har et kreditkort og man bør seriøst overveje at aflevere det i banken og bede om et debetkort i stedet. Det kan selvfølgelig godt føles skamfuldt at måtte indse, både overfor en selv men også overfor ens nærmeste, men der er ikke noget at skamme sig over, så længe man er ærlig. Faktisk vil man ende med at vinde folks respekt, både i banken og derhjemme.

Tag ansvar for din økonomi

At tage ansvar og indse, at man ikke er typen der kan styre det, at have et kreditkort, kræver både mod og selvindsigt, og det er egenskaber som fordrer en vis form for respekt. Mange vil nemlig bukke under for skammen og lyve overfor sig selv, måske endda også for ens nærmeste. Når det kommer til kreditkort, så kan man dog ikke lyve overfor banken, som kan følge med i hvordan man bruger kortet. Hvis den er helt galt, er det ikke engang sikkert, at man behøver at gå ned i banken og aflevere det tilbage. Det kan være at banken selv rækker ud, for at at høre, om man er villig til tage en snak om ens (over)forbrug. I det store hele, kræver det disciplin og ansvarlighed, at have et kreditkort og derfor bør man altid have fokus på hvordan man bruger det, så man ikke ender i en økonomisk presset situation.

Denne artikel er en sponsoreret artikel, som er skrevet efter Hvordanbliverjeg.dk‘s høje standard for kvalitet og privatlivspolitik.