
I en tid med inflation og stigende priser på stort set alt, er der mange som altid har haft styr på deres økonomi og råd til dagen og vejen, der nu står i en situation hvor det kan være svært at få pengene til at slå til. Som konsekvens af dette, er flere og flere begyndt at tænke over hvordan de bruger deres penge, for at sikre at de kan få dem til at dække deres behov.
I denne artikel zoomer vi ind på 10 af de bedste og mest effektive tips, til hvordan man kan spare penge hver måned. Hvis du vil læse mere om emnet eller få flere tips, kan du med fordel besøg billigeforbrukslån.no/hvordan-spare-penger. Ellers så kan du læse med her, hvor vi giver dig nogle af de bedste råd, til hvordan du bedste prioriterer dine penge.
Læg et budget hver måned
En af de mest oplagte metoder til at spare penge, er ved at sikre sig, at man har et gennemtænkt budget og holder sig til det. Uden et budget, bruger man hurtigt meget mere end godt er, da man ikke har det overblik, som et budget giver. Fundamentet for ens budget er selvfølgelig ens indkomst. Den skal herefter fordeles ud på forskellige poster, som man så herefter har til rådighed, indenfor det område, der budgetteres til, men hvordan lægger man egentlig et budget? Man kan som udgangspunkt dele det op i faste- og øvrige udgifter.
De mest almindelige faste udgifter
- Husleje
- Forbrug (El, vand og varme)
- Mad
- Forsikringer
- Internet
- Telefon
- Transport
Derudover kan der under faste udgifter også findes poster som fagforening, A-kasse, afvikling af gæld, børnepasning, pension og forskellige andre abonnementer. Hvad der er at finde i det enkelte budget, afhænger af ens aktuelle situation. Hvis man bor med en partner eller hvis man er en børnefamilie, vil der typisk være forskellige andre faste udgifter. Udover ovenstående, skal man også budgettere med fornøjelser, tøj og andre personlige behov. Madbudgettet kan stå for sig selv, men stadig hører under det overordnede budget.
Planlæg indkøb i forvejen
Nu hvor vi er ved madbudgettet, så er et godt tip til at spare penge, at man benytter sig af indkøbslister baseret på aktuelle behov. Med udgangspunkt i ens overordnede budget, vil man have afsat et beløb, som man herefter deler ud på de fire uger, der findes i en måned. Det gør, at man har et fastsat beløb til hver uge, som man så skal holde sig indenfor, når man handler ind.
Her er det et godt tip, at planlægge alle måltider for hele ugen, så man på den måde har både et budget og en plan for hvordan man skal bruge det på sine indkøb. Et andet godt tip til indkøb, er at købe stort ind én gang om ugen, fremfor at handle hver dag. Køber man ind hver dag, vil man oftest opleve, at man bruger flere penge end nødvendigt.
Spis hjemme i stedet for ude
De fleste elsker at tage ud at spise og det er der ikke noget at sige til, men hvis man vil spare penge, er det et oplagt område at se på. Hvis det er en del af ens værdisæt, at komme ud at opleve noget mad i høj klasse, kan man måske afsætte penge til én enkelt tur hver måned, for stadig at kunne opleve noget udover det sædvanlige. Samtidig bør man afholde sig fra at bestille takeaway, da det hurtigt kan løbe op.
At spise hjemme behøver slet ikke at være kedeligt og det kan endda være en vej til at udforske forskellige landes køkkener, så man på den måde kan gøre det, der kan opfattes som kedeligt, til noget som er spændende. Det kan også være med til at gøre, at man bliver bedre til at lave mad, til alles fordel.
Sammenlign priser på abonnementer
Stort alle danskere over 18 år, har et eller flere abonnementer, på enten mobiltelefoner, internet, streaming services og andre ting. Mange af os betaler hvad det koster, måned efter måned, uden rigtigt at tænke over det, men det er faktisk også et område, hvor det er muligt at spare penge, hvis man blot tager sig lid tid, til at undersøge priserne på markedet. Der kan nemlig være mange penge at spare, hvis man er villig til at skifte til en anden udbyder.
Her er dog tale om et marked, hvor priserne hurtigt kan vende, så det kræver at man er opmærksom. Det kan derfor være en god idé, at tjekke priserne med et par måneders mellemrum. På den måde kan man sikre sig, at man altid har det billigste abonnement.
Reducer dit energiforbrug
En stor pengesluger er vores forbrug af energi, som vand, varme og elektricitet. For nogle er disse udgifter fiksereret og derfor ikke mulige at ændre på egen hånd. Her kan det være nødvendigt at række ud til ens udlejer, for at høre, om det er muligt at finde en billigere løsning. Hvis man selv ejer sin bolig eller selv står for at finde og betale leverandørerne, så kan man ved at skrue lidt ned for sit forbrug, faktisk spare en pæn sum hver måned.
Ved at undlade at skrue helt op for varmen, lade vandet løbe under et bad eller tandbørstning, er man allerede langt og hvis man trækker stikket på enheder, der normalt står i standby tilstand når man ikke bruger dem, kan man også skære en god bid af ens elregning.
Vælg den billigste transportform
De fleste af os er også afhængige af transport til og fra arbejde, uddannelse eller andre aktiviteter, hvor der er et behov for at man kan blive transporteret derhen. Hvis man har bil, kan man overveje at kigge på vægtafgiften. Hvis den er til den høje side, kan det være en god idé at sælge bilen og i stedet købe en der er billigere.
Dette gælder også i forhold til brændstofforbruget. Hvis ens bil ikke kører særligt langt på literen, kan man med fordel overvej at skifte den ud med en der gør. Det kan spare et pænt beløb på brændstof. Hvis man er afhængige af offentlig transport, kan man overveje om det ikke vil være mere økonomisk fordelagtigt, at investere i et pendlerkort, frem for at sætte penge på rejsekortet.
Sælg de ting du ikke bruger
En anden oplagt måde, ikke så meget til at spare penge, men til at få flere penge mellem hænderne, er ved at sælge de ting man ikke bruger. De fleste af os har et skur, et kælderrum eller måske et lejet lagerrum, hvor vi opbevarer de ting vi ikke bruger eller som vi ikke har plads til. Alt efter hvad man ejer, kan det være forholdsvis indbringende.
Det er heller ikke så vigtigt hvad man har, da der stort set findes et marked for hvad som helst. DBA, Facebook Marketplace og lignende platforme, kan benyttes til at sælge ud af de ting man ikke bruger. Det er blot at tage nogle gode billeder og sætte en fair pris, så vil ens ting hurtigt blive solgt.
Køb brugt når det er muligt
Hvis man gerne vil spare penge, så kan det være svært at se hvor man kan spare, når det kommer til at købe ting som mobiltelefoner, tablets, computere eller andre ting, som ligger til den lidt høje side, når det kommer til prisen. Her bør man overveje, om det virkelig er nødvendigt at købe nyt eller om man kan finde noget, der fungerer lige så godt, bare købt brugt.
Der er mange steder hvor man kan købe brugt. Udover genbrugsbutikker, så kan man let finde frem til online markedspladser, hvor man kan købe brugt. Kirppu er også et rigtigt godt sted at kigge. Her kan man nemlig finde brugte ting indenfor mange kategorier, som oftest er i rigtigt god stand, til en brøkdel af prisen, i forhold til hvad man betaler for nyt.
Overfør til opsparing først
Der kan være mange grunde til at man ønsker at spare penge. For mange handler det først og fremmest om at kunne få det til at løbe rundt, mens det forandre er ensbetydende med, at man vil spare op til et større køb. Hvis man tilhører den sidste gruppe, dem der gerne vil spare op, enten for at købe noget der kræver mange penge eller blot vil have en stor opsparing de kan trække på, så bør man have den tilgang, at man sørger for at sætte et vist beløb til side hver måned, der går ind på ens opsparing, fremfor at være en del af ens budget til husholdning. Udover at man spare penge, sikrer man sig mod uforudsete udgifter.
Vent 24 timer før store køb
Et rigtigt godt tip, som mange måske ikke umiddelbart tænker over, er at tage sig god tid til at overveje et større køb. Dette gør man selvsagt alligevel, hvis der er tale om et køb af et hus eller en bil, men hvis man f.eks. er utilfreds med ens nuværende telefon, computer eller andet, bør man altid tage sig tid til at overveje, om det er nødvendigt eller blot noget man har lyst til.
At vente en dag, inden man fortager et sådan køb, kan spare en for mange penge og mod at bruge penge, blot fordi man har lyst til det og ikke fordi at man har brug for det. Som udgangspunkt bør man dog altid tænke sig godt om, når man står overfor at ville købe noget, som ikke er en del af ens faste udgifter eller andre udgifter i ens normale hverdag.
Denne artikel er en sponsoreret artikel, som er skrevet efter Hvordanbliverjeg.dk‘s høje standard for kvalitet og privatlivspolitik.