Hvordan bliver man privatpilot?

Hvem har ikke haft drømmen om at kunne flyve selv? Har du ønsket om at prøve det, og gøre noget ved din drøm? Så er det måske noget for dig at tage skridtet og gå efter et flycertifikat og blive privatpilot. I denne artikel kan du læse om, hvordan man bliver privatpilot, og hvad det egentlig vil sige.

fly pilot flyve
At være privat pilot og kunne flyve et fly er en fantastisk spændende ting, som mange drømmer om. Instrumenteringen er ofte relativt simpel, og de fleste vil kunne lære det.

Hvad er en privatpilot?

En privatpilot, også kaldet en privatflyver eller en civil pilot, er en person, der har autorisation til at flyve et mindre fly, ofte kaldet et ultralet.

  • Kan selv flyve (pilotere) et ultralet fly
  • Foretager vedligeholdelse af flyet
  • Kontrollerer flyet før og efter flyvning
  • Er i stand til at lette og lande på forskellige landingsbaner
  • De fleste private piloter lejer deres fly af flyveklubben. Nogen ejer deres eget fly og opbevarer det i en hangar på flyvepladsen.
  • Har fået autorisation til at flyve
  • Autorisationen gælder for en bestemt klasse af fly
  • Flyver i mange slags vejr. Man får ikke autorisation til vejrtypen, så alle piloter skal selv vurdere, hvornår det er klogt og muligt at flyve.

De fleste private piloter har det bare som en hobby. Nogen private piloter bruger deres fly til mindre opgaver.

Hvordan bliver man privat pilot?

En privatpilot har certifikat til at flyve et mindre fly. Dette certifikat kaldes LAPL eller PPL. Hvis din drøm bare er at komme op i luften med et lille Cessna fly, er en privatflyverlicens dét, du skal gå efter:

  • Du skal være mindst 17 år gammel
  • Det anbefales, at man tager til en introduktionsaften eller lignende for at forstå de forskellige certifikater og muligheder. Du skal også tale med din bedre halvdel og få godkendelse der 🙂

Når du er klar til at tage din privatpilotlicens er processen følgende:

  • Du skal passere en generel helbredsgodkendelse hos en flyvelæge. Det koster ca. 2.000 kr.
  • Du skal derefter bestå en synstest. Det er ikke ret svært, og du kan godt blive privatpilot, selv om du bærer briller op til en vis styrke
  • Certifikatet Light Aircraft Pilot License (LAPL) kan tages på private flyskoler ved danske lufthavne som bl.a. København, Aarhus, Billund, Aalborg og Odense
  • Det koster 70-100.000 kr. at tage et privatcertifikat på danske flyveskoler
  • Det tager omkring et års med teori, praktisk flyvning og prøver
  • Der er også mange muligheder for at tage din licens på et integreret ophold med certificering i fx. England eller USA
  • Man kan også tage et lidt mere krævende PPL, Privat Pilot License, der har større krav. Du får adgang til flere flytyper og det koster ca. 135.000 kr. Du skal bruge et PPL, hvis du vil være erhvervspilot.
  • Der er endnu flere variationer af private certifikater af hængig af flytyper, som f.eks. helikopter, udvidet instrumentering o.l.
  • Dit certifikat er internationalt anerkendt. Hvis du f.eks. har en LAPL kan du også bruge det til at flyve et fly i USA.

Forskellige slags piloter

Generelt opdeler man piloter i tre typer

  • Privatpiloter er i stand til at flyve ultralette, mindre fly som f.eks. et Cessna fly. Det er en hobby, og noget som alle kan gøre. Det kaldes også nogengange en civil pilot.
  • Trafikflyvere eller erhvervspiloter (det er det samme) har flyvning som et arbejde. Det kan være de flyver et passagerfly, fragtfly eller på anden måde har det som et arbejde.
  • Jagerpiloter er uddannet indenfor militæret og flyver et kampfly eller jetfly som F-16 eller F-35.

Gode links

Mere du kan blive

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *