Kan du lide fart og mekanik? Kan du lide at skrue i motorcykler og få det til at spille? Så skal du måske være motorcykelmekaniker. I denne artikel kan du læse mere om, hvordan man bliver motorcykelmekaniker, og hvad sådan een laver på en almindelig arbejdsdag.
Hvad laver en motorcykelmekaniker?
En motorcykelmekaniker, også blot kaldet en MCmekaniker, har som arbejde:
- Udbedrer skader på motorcykler, f.eks. lappe dæk, rette buler
- Udskifter sliddele som bremser, dæk, kobling, benzinsystem og andre dele på motorcyklen
- Justerer motorcyklens motor
- Vedligeholder og efterser både stel, motor, gearkasse og bremser
- Kender og reparerer det elektriske system på motorcyklen / knallerten
- Har kendskab til og bruger diverse værktøj og maskineri
- Betjener og vejleder kunder, som har et problem eller bare skal have gået deres motorcykel efter i sømmene
- Assisterer med salg af reservedele og motorcykeludstyr
- Administrativt arbejde, f.eks. bestilling af varer og reservedele
En motorcykelmekaniker arbejder typisk i en MCforretnings værksted.
Hvordan bliver man motorcykelmekaniker?
At være motorcykelmekaniker er ikke en beskyttet titel, men er noget du i princippet kan kalde dig, hvis du arbejder fuldtids med at reparere motorcykler.
Det er dog typisk, at man har en uddannelse indenfor faget for at kunne få et arbejde.
- Du skal have en folkeskoleeksamen fra 9. eller 10. klasse
- Uddannelsen til motorcykelmekaniker varer 4 år og 6 måneder og består af nogle grundforløb og et hovedforløb. Hvis du kommer fra gymnasiet kan du springe det første grundforløb over.
- Uddannelsen foregår på erhvervsskoler i Jylland (Herning/Skive/Skjern), København eller Nykøbing Falster og er en del af erhvervsuddannelsesprogrammerne cykel-, knallert- og motorcykelmekaniker
- Efter endt uddannelse kan du kalde dig “motorcykelmekaniker” og søge ledige stillinger.
- Du kan senere i livet uddanne dig videre, fx som driftsteknolog, produktionsteknolog eller autoteknolog.
Gode links om at blive motorcykelmekaniker
- Motorcykelmekaniker (Faglært.dk)
- Hvad laver en motorcykel- og knallertmekaniker? (TEC Hvidovre)
- Cykel- knallert- og motorcykelmekaniker (Uddannelsesguiden)
- Knallert og motorcykelmekaniker (Herningsholm EUD)
- Motorcykelmekaniker (CELF Nykøbing)
Spændende artikel, og lærerig. Ved i evt. hvordan fordelingen går på ansættelse, geografisk og mht. virksomheder?
For eksempel, kan jeg som MC-mekaniker finde arbejde i hele landet, eller er det mindre (evt online) selskaber som http://www.autotilbud.dk eller lignende?
Hej Christian. Jeg anbefaler at du kontakter studievejledningen på een eller flere af skolerne med disse spørgsmål. Du kan se links til uddannelserne i bunden af artiklen (over kommentarerne her). /Anders