Hvordan bliver man grafisk designer?

Har du design i blodet? Har du en særlig evne til at designe smukke ting, og arbejde med grafiske elementer? Så er det måske noget for dig at blive grafisk designer. Her kan du læse, hvordan man bliver grafisk designer, og hvad det egentlig vil sige.

Hvad laver en grafisk designer?

design designer grafik grafisk grafisk computer
En grafisk designer arbejder det meste af tiden på en computer – ofte en Mac – med digitale værktøjer. Resultatet (designet man producerer) kan både være digitalt og til tryk.

En grafisk designer, også nogengange kaldet en grafiker eller bare en designer, arbejder med at:

  • Udarbejder grafiske elementer til digitale medier, f.eks. digital design til hjemmesider eller apps
  • Designer grafik til tryksager, fx. brochurer, plakater, reklamer
  • Designer til andre fysiske medier (fx. indpakning, tøj)
  • Designe logoer og andre visuelle varemærker
  • Arbejder med typografi, fonte og udtrykket af tekst
  • Er specialist i farver, farveteori og hvordan farver bruges og opfattes
  • Arbejder med multimedie elementer såsom video, animationer, fotos og vektorgrafik
  • En grafiker kan ofte tegne i hånden, f.eks. skitser eller mere farverige designs
  • Samarbejder med andre roller, f.eks. webdesignere, projektledere og kunder
  • Grafikere er ofte specialiseret, f.eks. kun til at arbejde med tryksager, digitale medier, font
  • Arbejder i værktøjer som Pixlr, Adobe Creative Suite, Photoshop, Sketch

Hvordan bliver man grafisk designer?

At være grafisk designer er ikke en beskyttet titel, og det er også en meget bred betegnelse for alle, der arbejder med grafisk design. I denne artikel menes der med “grafisk designerikke tekstil/tøj-designer, som du finder en artikel om her.

Vejen til at blive grafisk designer er mange:

  • En del grafikere er autodidakte. De har altså ingen uddannelse, men har lært sig selv at tegne og designe grafik, gennem personlig interesse og senere forskellige jobs / projekter for andre. Med det rette talent og masser af tid er det muligt.
  • Man kan opkvalificere sig ved at tage en kurser af kortere eller længere varighed. Det kan være kurser i håndtegning (fx. croquis), værkstøjskurser (fx. Adobe Photoshop) eller orienteret imod en bestemt teknik
  • Tage en af følgende uddannelser:
  • Multimediedesigner: 2 års uddannelse på Erhvervsakademiet. Her arbejder man med grafisk design som en del af pensum, men også andre ting. Mange multimediedesignere kommer ud og får job indenfor grafisk design, fordi det er en anerkendt titel. Læs mere
  • Mediegrafiker er en anerkendt grafisk uddannelse på erhvervsskoler i hele landet. Det er en længere uddannelse, som inkluderer en læreplads og tager 4 et halvt år, hvor man lærer alt fra idé til færdig produktion. Læs mere
  • En tilsvarende uddannelse er grafisk kommunikation på UCSyd (Haderslev), som er en professionsbachelor. Det tager 3 et halvt år.
  • Videregående uddannelse på designskolerne i København og Kolding tager 5 år og starter med en grunduddannelse, hvor du senere kan specialisere dig i grafisk design, få en bachelor og til sidst en kandidatgrad.
  • Arkitekt: Nogen arkitekter fortsætter karrieren med at arbejde med grafisk design (Se hvordan bliver jeg arkitekt?)
  • Andre kreative brancher har også ry for at skabe gode grafiske designere – f.eks. kommunikationsbranchen eller kunstuddannelserne.

Gode links

Mere du kan blive

2 Kommentarer

  1. Dejligt med mere opmærksomhed på de grafiske uddannelser. Jeg er selv udlært grafiker, og har arbejdet med faget i 20 år efterhånden. Det er en branche i konstant udvikling, og det kræver man følger med i de nye tendenser. Alt i alt vil jeg anbefale en uddannelse som grafisk designer!

  2. Hej,

    rigtig godt indlæg. Ligesom Rune har jeg også arbejdet med grafisk design i alle afskygninger i 20 år. Er helt enig med Rune, man må følge med udviklingen – så nysgerrighed er en kæmpe fordel.

    Derudover kan jeg anbefale ikke at gå så meget efter uddannelse. Men på den måde at man er nødt til at uddanne sig i dette felt for at kunne noget, men når man skal have job vægter joberfaring og ens portfolio over uddannelse. Så det er vigtigere at få jord under neglene og kontakter, end det er at have et flot eksamenspapir. Det er min erfaring. Det vigtigste jeg har lært, har jeg lært på Teknisk Skoles grundmodul, jeg bruger det hver dag, stadigvæk.

    De bedste hilsner

    Jakob

    http://www.jakob-i.com/freelance-grafisk-designer-koebenhavn/

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *