Hvordan bliver man osteopat?

Kunne du tænke dig at arbejde med menneskers helbred som en helhed? Er du god til at bruge dine hænder? Så kan det være noget for dig at blive osteopat.

I denne artikel kan du læse mere om, hvordan man bliver osteopat, og hvad det egentlig er for en profession.

osteopati
En osteopat behandler med sine hænder for at stimulere kroppens selvhelende mekanismer. Det er såkaldt “manuel medicin” beslægtet med kiropraktik og fysioterapi, men der arbejdes mere helhedsorienteret.

Hvad laver en osteopat?

En osteopat har som opgave at:

  • Analyserer og diagnosticerer patientens sundhedstilstand
  • Arbejder med alle aldersgrupper som voksne, unge og spædbørn
  • Bruger sine hænder til at stimulere forskellige punkter i kroppen, så patienten kan genvinde deres normale helbredsniveau og funktion
  • Osteopatens filosofi er, at det er kroppens egne selvhelende mekanismer, der aktiveres
  • Har kendskab til sundhedsvidenskabelige områder som anatomi, neurologi og fysiologi
  • Arbejde med patienter med behov for vedligehold eller forbedring af deres kropslige funktionsniveau
  • Administrativt arbejde, fx. journalføring, regnskab o.l.

Osteopati er beslægtet med kiropraktik og fysioterapi, men arbejder mere helhedsorienteret og ses som en alternativ behandlingsform. Osteopati blev i 2018 vedtaget som en autoriseret sundhedsprofession i Danmark. Der findes ca. 200 osteopater i Danmark.

Hvordan bliver man osteopat?

Selvom osteopati er en alternativ behandlingsform kan man offentligt set  benytte titlen i Danmark, hvis man har et vist uddannelsesniveau og opnået autorisation. Det er normalt, at osteopater er organiseret i den danske forening og har en uddannelse indenfor feltet for at behandle med osteopati:

  • De fleste osteopater har taget en privat uddannelse
  • Den mest populære uddannelse er en 4 årig deltidsuddannelse i Osteopati ved ESO eller IOA. Det koster ca. 32.000 kr. om året. Det meste af uddannelsen er en kombination af weekendkurser og online e-learning.
  • Der er også et stort marked for forskellige uddannelse i osteopati i udlandet, fx. i Belgien, Tyskland og England.
  • Man kan også tage kortere kurser eller forskellige moduler i osteopati
  • Mange osteopater er allerede uddannet som fysioterapeut og udbygger derefter med en uddannelse i osteopati. Der findes også mange tidligere kiropraktorer og læger.
  • Der gives et diplom eller en certificering ved uddannelsen
  • Man skal herefter søge autorisation som osteopat ved Styrelsen for Patientsikkerhed. De kræver et vist uddannelsesniveau og dokumenteret supervision.
  • Herefter kan man benytte titlen osteopat i Danmark, hvilket giver mulighed for at starte egen praksis, og få bestemte typer af opgaver indenfor det offentlige.

Hvilke emner studerer man på uddannelsen?

På de længere uddannelser lærer man om etik og osteopatisk filosofi, kommunikation, informationsteknologi og sundhedsinformatik. Kernefagene er emner som bevægevidenskab, osteopatisk undersøgelse, behandling, sygdomslære og differential diagnostik. Herudover har man emner som  neuroanatomi, klinisk biomekanik, smertevidenskab, humanfysiologi og ernæringslære. Man berører også bredere emner som pædagogik, lovgivning og socialmedicin på uddannelsen.

Hvordan får man job som osteopat?

De fleste osteopater starter egen klinik og virksomhed, og begynder at behandle klienter.

Det er også muligt at få arbejde i et større behandlingssted med fysioterapeuter og andre osteopater, men der er ikke generelt set et større arbejdsmarked for ledige osteopatstillinger endnu.

Gode links

Mere du kan blive

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *