Kunne du tænke dig at udvikle computerprogrammer, og skabe funktionelle IT systemer, der kommer til gavn for mennesker, organisationer og virksomheder? Så er jobbet som programmør måske noget for dig. I denne artikel kan du læse om, hvordan man bliver programmør, og hvad sådan een egentlig laver.
Hvad laver en programmør?
En programmør, også kaldet en udvikler eller en systemudvikler, arbejder med at:
- Skrive digitalt programmeringssprog (kode), der kompileres, så den kan afvikles i et selvstændig computerprogram (en applikation). Det foregår i forskellige programmeringssprog (Java, PHP, Javascript, Objective C, Ruby, Perl, C, C++)
- Arbejder på forskellige platforme (Mac, PC, Linux) og udvikler til forskellige devices og slutbrugere (Webbrowsere, iOS / Android apps, andet)
- Arbejder med protokoller, databaseprogrammering, IT sikkerhed og meget andet.
- En udvikler er typisk specialiseret i et område af teknologien, som f.eks. backend-udvikler, frontend-udvikler, softwarearkitekt o.l.
- Samarbejder med andre roller såsom projektledere, UX designere, product managers) i et projekt eller på et digitalt produkt
En programmør udvikler typisk for et firma i en IT-afdeling, er ansat i et agentur, der udvikler systemer for andre kunder, eller er freelance og hyres på projektbasis.
Hvordan bliver man programmør?
At være programmør er ikke en beskyttet titel. Den kan man bruge, hvis man arbejder på fuld til med at skrive kode. Det er ikke alle udviklere, der har en uddannelse, men det er alligevel normen.
- Man skal have et godt hoved og være forandringsparat. Den digitale verden ændrer sig hele tiden, og der kommer hele tiden nye måder at kode på.
- Visse programmører er autodidakte, dvs. selvlærte. De har lært sig selv at programmere ved at læse bøger, følge online kurser og kode projekter selv.
Er man ikke autodidakt er der mange forskellige uddannelsesmuligheder:
- Man skal have en HF /gymnasial baggrund for at kunne læse videre på en relevant uddannelse som programmør:
- Man kan læse til datamatiker, som er en kortere videregårende uddannelse på 2 et halvt år, der tages på erhvervsakademier i hele landet. Er man til frontend alene, kan man også læse multimediedesigner.
- Ellers finder der mange mellemlange uddannelser som IT bachelor i elektronik, informationsteknologi, civilingeniør i software o.l. på omkring 3 år, man kan tage. Man kan også her gå frontendvejen til fx. PBA webudvikling.
- En del programmører har læst datalogi, som er en kandidatuddannelse på universitet. Det tager omkring 5 år, og er den højeste uddannelse, man kan tage indenfor programmering.
- Der er også en række højskoler, der fokuserer på programmering
- Sidst men ikke mindst er det muligt at kvalificere sig til programmering ved at tage en af mange forskellige kurser indenfor systemudvikling.
- Som systemudvikler er der muligheder for at arbejde i hele verden og i alle brancher.
Som dygtig programmør åbner der sig en stor verden med mange muligheder og højt betalte jobs, og efterspørgslen efter gode udviklere er stigende.
Gode links
- Programmør (Uddannelsesguiden)
- Programmering uddannelser (Studentum)
- Datamatiker (Uddannelsesguiden)
- Datamatiker (Erhvervsakademi Aarhus, København)
