Hvis du drømmer om at leve af at lave og spille musik, og ikke kan leve uden at give lyd videre til andre, så er det musiker, du skal være. I denne artikel kan du læse hvordan man kommer til at leve af sin musik, og hvad det egentlig vil sige.
Hvad laver en musiker?
En musiker
- Udøver / spiller musik
- Komponerer og forfatter musik og melodier
- Nogle musikere skriver tekster, andre gør ikke
- Optager og gemmer sin musik på en række medier
- Formidler sin musik gennem livekoncerter og medier
- Spiller alene eller i et band. Ofte er man som musiker sammen med andre. Selv en solo musiker arbejder sammen med dem, som skriver, komponerer eller hjælper med teknik eller produktion.
- Befinder sig og netværker i musikbranchen med producere, andre musikere, mediefolk og journalister
- Der er utroligt mange veje at gå: Akustisk/elektrisk, 100-vis af genrer og klassisk /moderne.
Hvordan bliver man musiker?
At være musiker er ikke en beskyttet titel. Det kan du kalde dig, hvis du lever af din musik. Der er mange forskellige måder at blive og være musiker på. Her er nogen af de mest typiske
- Du skal elske musik og have lyst til at spille på et instrument. Denne lyst skal komme indefra. Det skal komme indefra, for der er mange timer involveret i at blive god til at spille musik.
- Mange musikere er autodidakte, dvs. de har ingen uddannelse indenfor musikfaget. De har lært sig selv at spille på et instrument, ved at være sammen med andre musikere, lytte til musik, og øve sig.
- Ligegyldigt hvad du gør skal du spille alene og samme med andre og øve dig, øve dig og øve dig.
Ellers kan du gå i gang med at vælge imellem nogen af de mange muligheder du har for at lære musik:
- Man kan lære at spille musik allerede i folkeskolen
- Der findes musikefterskoler du kan gå på efter 9. klasse
- Mange højskoler har musiklinjer
- En del gymnasier har også musiklinjer, den såkaldte MGK linje
- I Danmark er der en række forskellige private musikskoler, man kan gå på. De fleste er uddannelser, man skal betale for at gå på.
- Du kan gå på musikkonservatoriet på 5 forskellige danske universiteter og på denne måde få en videregående uddannelse og kandidatgrad indenfor musik. For at blive optaget skal du allerede kunne spille et instrument. Efter 3 år er du bachelor og efter cirka 5 år kan du kalde dig cand.musicae
- Der er et bredt udbud af kurser indenfor musik, hvor du tage moduler eller lære bestemte instrumenter eller teknikker
- Du kan også gå til privat undervisning – f.eks. hyre en klaverlærer, du ser hver mandag.
Hvad gør man så?
- Når du har tilegnet dig dine evner som musiker skal du i luften med din musik, så den kan blive hørt af andre. Det er der mange muligheder for. Mange starter som amatører, hvor de arbejder eller læser noget andet ved siden af.
- Når musikerens karriere tager fart, og man kan leve af musikken, bevæger man sig ind i den egentlig karriere som musiker, hvor man forfatter, spiller, optager og udgiver musik.
- Nogen musikere bevæger sig over imod musikproduktion, undervisning eller journalistik efter selv at have spillet i mange år. Andre bliver bare i musikken.
Hvordan bliver du rockstjerne?
Start med at gå på musikskole, derefter MGK (Musikalsk GrundKursus), søg så ind på konservatoriet. Herefter får du en pladekontrakt, går i studiet og ender med at optræde på landets spillesteder og festivaler.
– Dagbladet information, 2002
Gode links om hvordan man bliver designer:
- Musik (Uddannelsesguiden)
- Sådan bliver du rockstjerne (Information)
- Musikuddannelser (Studentum)
- Musikgenrer (wiki)
- Det kongelige danske musikkonservatorium (DKDM)
kan det ikke være svært bare og blive kendt? jeg er 15 år og brænder for musikken men aner ikke hvordan man skal komme i gang. jeg har spillet guitar og sunget i en del år