Kunne du tænke dig at assistere med sygepleje og rehabilitering, hvor mennesket er i centrum? Drømmer du om en afvekslende hverdag med mange forskellige typer opgaver? Så er det måske noget for dig at blive SOSU assistent.
I denne artikel kan du læse mere om, hvordan man bliver social- og sundhedsassistent, og hvad arbejdet egentlig indebærer.
Hvad er en social- og sundhedsassistens funktion?
En SOSU assistent, også kaldet en social- og sundhedsassistent, arbejder med at:
- Personlig pleje, herunder hygiejne
- Praktisk hjælp (rengøring, indkøb og tøjvask)
- Fysisk assistance såsom gangstøtte, løfte, og hjælpe den syge med bevægelse. Der er også maskiner til de tunge løft.
- Sygepleje såsom sårpleje, give indsprøjtninger, foretage observationer, lave målinger af blodsukker eller blodtryk
- Hjælp til og kontrol med indtagelse af medicin
- Vedligeholdelses- og genoptræning
- Hjælp med spisning og måltider
- Kommunikation med andre personalegrupper såsom sygeplejersker, SOSUhjælpere, ergoterapeuter o.l.
- Samtale og interaktion med pårørende til den syge
Social- og sundhedsassistenter arbejder typisk i hjemmeplejen eller på plejehjem, på hospitaler eller i psykiatrien.
Hvordan bliver man SOSU assistent?
At være social- og sundhedsassistent betyder, at du har taget den relevante uddannelse til dette:
- Du skal kunne lide fysisk kontakt og samtale med andre mennesker, og være psykisk robust, åben empatisk.
- Du skal have en 9. klasses folkeskoleeksamen
- Herefter skal du tage uddannelsen som Social- og sundhedsassistent, der kan tages på cirka 30 skoler i hele landet. Det tager 3 år og 10 måneder direkte fra folkeskolen. Har du anden baggrund, fx. gymnasie, EUX eller HF, kan uddannelsen tages på et halvt år mindre.
- På uddannelsen skal du efter grundforløbet vælge, om du vil være SOSUassistent (denne artikel) eller social- og sundhedshjælper, der er en kortere uddannelse, der fokuserer mere på det praktiske.
- Uddannelsen veksler mellem skoleophold og praktik, hvor du kommer både i ældrepleje, på hospitaler og i psykiatrien. Under uddannelsen har du fag som kommunikation og samarbejde, relationsdannelse, anatomi, fysiologi, sygepleje, psykiske sygdomme, lovgivning, velfærdsteknologi, medicinhåndtering og sundhedspædagogik. Du har også naturfag, dansk og engelsk.
- Efter din uddannelse kan du kalde dig SOSU-assistent og begynde at søge ledige job.
Hvad er forskellen på en SOSU assistent og en SOSU hjælper?
- Uddannelsen til SOSU assistent (denne artikel) er den længste uddannelse, som giver assistenten flere kompetencer til sygepleje og -medicinhåndtering.
- SOSU hjælperen (tidligere kaldet hjemmehjælper) er en halvandet år kortere uddannelse, som fokuserer mere på de praktiske aspekter af ældre- og sygepleje. Se Hvordan bliver jeg SOSU hjælper?
Gode links
- Social- og sundhedsassistent (Uddannelsesguiden)
- SOSU assistent (Studentum)
- SOSU Uddannelsen (fx. Region Hovedstaden, Østjylland, SOSU Nord)