Hvordan bliver man styrmand?

Synes du navigation og skibe er spændende? Kunne du tænke dig at føre de helt store skibe og bringe dem sikkert i havn? Så er jobbet som styrmand måske noget for dig. I denne artikel kan du læse lidt mere om, hvordan man bliver styrmand på et skib, og hvad det egentlig vil sige.

skibsfører kaptajn navigation skib
Sådan kan arbejdspladsen for en styrmand på et større handelsskib eller et passagerskib se ud. Man er ansvarlig for at føre skibet sikker til og fra havn oppe fra kommandobroen, samt lede mandskab og sikkerhed. Styrmand er en betegnelse for en grad af navigatørens ancennitet.

Hvad laver en styrmand?

En styrmand, også kaldet en navigatør, arbejder med at:

  • Føre (styre) skibet
  • Ansvarlig for den maritime navigation
  • Ansvarlig for sikkerhed og last
  • Benytter forskellige elektroniske, mekaniske og manuelle instrumenter for at styre skibet
  • Beslutter skibets afgang, rute og ankomst
  • Træffe dagligdags og pludselige beslutninger, der opstår som en del af livet til søs
  • Administrativt arbejde. Det kan være at besvare opkald til broen, planlægge ruter, ordne fragtpapirer, registrere ankomst og meget andet.

Hvordan bliver man styrmand?

At være styrmand er en betegnelse for en skibsofficer med ansvaret for at føre et større skib. Det er en betegnelse for en af rollerne som skibsofficer.

  • Der er grundlæggende 2 veje, du kan tage for at blive styrmand:
  • Den ene er den praktiske vej, hvor du først er sømand (skibsassistent), og avancerer som kystskipper, sætteskipper og til sidst bliver styrmand og evt. avancerer til skibsfører med nødvendige certificeringer fra navigationsskoler i Skagen eller Marstal undervejs.
  • Den anden vej er aspirantvejen, hvor du uddanner dig som skibsofficer: Her skal du have en gymnasie, HF/HTX/EUX eller anden erhvervsuddannelse bag dig og dernæst videreuddanne dig som skibsofficer.
  • Uddannelsen tages på SIMAC i Svendborg og tager 3 år og 9 måneder og veksler mellem skoleophold og praktik. Under uddannelsen har du både nautiske og ledelsesmæssige fag, og du får teoretisk viden, som du bagefter afprøver i laboratorier og simulatorer. Herefter bliver du juniorofficer / dual officer som både navigatør og maskinmester
  • Du kan videreuddanne dig som senior officer ved at tage yderligere 18 måneders uddannelse.
  • Med nok erfaring kan du opnå titlen som overstyrmand

Hvordan får man job som styrmand?

En uddannet skibsofficer, enten junior eller senior, kan søge ledige stillinger som styrmand i Danmark og udlandet:

  • Efter endt skibsførereksamen får du udstedt et såkaldt sønæringsbevis og kan kalde dig styrmand af 2. grad. Du er typisk garanteret et job i forbindelse med uddannelsen.
  • Som uddannet skibsfører er man styrmand af 2. grad.
  • Efter 12 måneders erfaring som styrmand udstedes sønæringsbevis som styrmand af 1. grad.
  • Efter yderligere 24-36 måneders erfaring afhængig af rollens ansvar kan du få sønæringsbevis som skibsfører.
  • Styrmand er altså en betegnelse for en skibsofficer på karrierestigen til skibsfører eller ultimativt kaptajn.
  • Styrmandens forskellige titler (overstyrmand, styrmand, 2. styrmand, 3. styrmand) er udtryk for den konkrete rangorden på skibet.

Gode links

Hvad du også kan blive

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *