Kunne du tænke dig at arbejde med klipning og barbering af mænd i en traditionsrig profession, og kan du lide at arbejde med mennesker, og tale med dem hver dag; så er jobbet som ‘barber’ måske noget for dig. Her kan du læse hvordan du bliver dét – og hvad det egentlig vil sige.
Hvad laver en barber?
En barber arbejder i en barbershop med at
- Foretage klipning af mænd
- Arbejde med stilarter af hår til mænd
- Konversere med kunder hver eneste dag
- Foretage traditionel knivbarbering
Traditionelt er branchen forbeholdt mænd, hvilket også er barberens berettigelse. I modsætning til frisøren, som ofte tager mere del i egentlig hårpleje, farvning af hår og hårbehandling, er barberen udelukkende beskæftiget med den klassiske klipning og knivbarbering. Der bliver lagt vægt på klassiske dyder.
Hvordan bliver man barber?
Det er de seneste år blevet meget populært med barbershops i større byer i Danmark. Det betyder, at det nu er en reel profession. Det er ikke en beskyttet titel, så alle kan i princippet kalde sig barber, hvis de arbejder med klassisk klipning og knivbarbering. Der er dog en række måde barberer, er blevet det på
- Uddannede frisører, der starter en barbershop, eller bliver ansat i en barbershop
- Komme i lære i en barbershop uden forudsætninger. Nogen barbershops i Danmark har deres egen udlæring, hvor man efter nogen år kan kalde sig barber ved en form for prøve i butikken. Fx. er man ved Barbershoppen i Aarhus under oplæring i 4 år, inden man ifølge indehaveren kan kalde sig “barber”. Oplæringen starter med deltage i det praktiske, og man indføres og oplæres derefter løbende i klipningens kunst. Længden af oplæringen kan variere fra butik til butik, da der ikke er nogen standard eller noget officielt diplom fra en brancheforening.
- Tage frisøruddannelsen og derefter tage elevperioden hos en barber, hvis indehaveren af en barbershop er frisør. Ejeren har derefter typisk en oplæring i barbershoppen, inden han giver sine ansatte titlen “barber”.
- Åbne en butik, klippe andre og kalde sig barber. Det er meget få, der vil få succes med dette. De, der starter en barbershop, vil typisk have en baggrund indenfor frisørfaget eller er selv udlært barber i en privat shop.